Reproshop.dk

Reproshop.dk din leverandør i tryksager, digitaltryk, storformatprint, webudvikling og meget meget mere

Plan Organic

Find din frisør

Her kan du søge på navn, postnummer, by, tlf-nummer - ALT!

Vind en make over

Vind en makeover

Galla premiere

Vinterfrisk skønhed -  med en velkendt glød.. Før 1

Navn: Henny Møller
Alder: 28 år
Beskæftigelse: Læser til multimedie designer på Erhvervsakademiet i Viby J

Salon: Birthe Gleerup, Badstuegade 9, 8000 Århus C, Tlf: 86 13 97 33 


Se billederne fra Henny's make over

Se billederne fra Henny's photoshoot

 

Gør du meget ud af dit udseende?
”Tøjet..ja - men ikke make up eller hår. Det er tit uglet op, altså enten hestehale eller knude. Mit tøj er afslappet og signalerer humør og kant – selvstændighed vil jeg sige”.

Når du nu ikke gør så meget ud af dit hår eller makeup, hvorfor tilmeldte du dig så til konkurrencen, spørger jeg. ”Fordi så tør jeg mere!” Svarer hun. ”Så tvinger jeg mig selv til, at der skal ske noget.”

Nu hvor du så skal have nyt hår, hvordan forestiller du dig, at du kommer til at se ud?: ”Knald godt!” kommer det lynhurtigt fra Henny. ”Så længe det bare ikke bliver sort bund med rød hat!”

Henny har glad annonceret at hun er gravid (Red. 11 uger henne da make overen blev afholdt), men er samtidig tryg ved at få farvet håret. ”Det er jo en miljøvenlig frisør” som hun siger.

 

HåretEfter 1

Makeoveren bliver lavet i samarbejde med Birthe Gleerup i Badstuegade i Århus C. Alle Birthe Gleerup salonerne kører efter 2 principper. De er miljøvenlig salon og kundeservice. Som hun siger ”Jeg var den første miljøvenlige salon i Danmark, jeg startede med det i 1990.”

Frisør Chanette D. Kristensen skal stå for Henny’s make over. Hun har været frisør i ca. 6 år og er udlært i Aalborg, og har været hos Birthe Gleerup i et års tid.

Chanette har ideen til Henny’s look. ”Det skal ikke være helt kort, men til nakken, og så skal det skråne ned foran med tjavser, for at give fylde.” Siger hun, og fortsætter: ”Farven bliver et par toner mørkere end Henny er af natur, med trekantede fragmenter, der lysnes ned. Til sidst ligger jeg en farve ovenpå, der giver et skær af kobberglans.”

Da Chanette får gang i saksen, vender Henny sig om og kigger på håret på gulvet. Du ser bange ud, siger jeg ”Nej, jeg er ikke bange – bare spændt. Jeg glæder mig vildt til at se det” siger hun.

 

Farver

Henny får en mørk brun helfarve, med lyse trekantede fragmenter i siderne. For at give mere glød og intensitet til fragmenterne, ligges der er farve oven på, der giver et skær af kobberglans.

Henny's reaktion da hun så helfarven og de lyse fragmenter, var meget positiv. ”Det er rigtigt godt- jeg glad for at jeg gjorde det..jeg er glad for mit vovemod!”

 

Styling

Henny's nye frisure er let at style. Til hverdag kan det bare føntørres, og så sidder det, men kan også sættes til en festlig lejlighed.

Der er dog en ting Henny skal huske, når håret sættes – både til hverdag og til fest. Håret skal ikke lufttørre for længe, da der sidder en hvirvel lige i hårlinjen i højre side. Som Chanette siger ”Angrib hvirvlen med det samme!”

Før føntørring bruger Chanette Hair.Resort fra Kevin Murphy. Efter føntørring bruges Pure Pact Ginseng Control Butter. For at give det sidste finish bruges MOP Glisten Finish Flexible Hold Spray, som får håret til at skinne og se fantastisk ud.

 

Make up anvisninger Makeup

Henny's make up ligges af Helle Poulsen, der er makeup artist. Helle vil lave et naturligt look, en lidt festlig dag makeup, der ser sund ud og fremmer det smukke i Henny.

Helle starter med at ligge foundation for at få en ens naturlig hud.Derefter bruges der løst pudder, ”Det er den bedste kombination med foundation” siger Helle.

Da det er en dag makeup, bruges der pudder øjenskygge.
Der startes med en bronzefarvet øjenskygge, der ligges på hele øjenlåget op til globelinjen. Derefter en mørk bronze nede ved vippekanten, ved kanten af øjet.
Der tegnes en tynd mørkebrun streg under øjet, med øjenskygge.
Helle slutter af med lidt glimmer på globelinjen, og en helt lys skygge under brynet.

For at markere øjnene kommes der sort eyeliner på øjets våde kant.
Øjenvipperne får sort mascara og der ligges våd liner på kanten af låget nede ved vipperne.
Looket sluttes af med rouge på kinderne og en lipgloss, der matcher læberne, men giver glans.

 

Begejstring fra alle kanter

Henny er begejstret for resultatet ”Jeg glæder mig til at min mor skal se det”. Håret indrammer hendes ansigt fantastisk, og hun ligner en sofistikeret kvinde.

Henny fik lov til at vælge et stykke tøj fra PAS kollektionen – hun valgte en sart lyslilla kjole, der klædte hende fantastisk.

 

TøjTøj

De forskellige outfits er venligst udlånt af PAS, Herning
Du kan se hele 2008 forårs Kollektionen på www.pas.dk
eller kontakt PAS på tlf. 96 26 10 50 og få oplyst nærmeste
forhandler.

Støvlerne er modellens egne

Skoene er venligst udlånt af Chanette D. Kristensen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

© Hairlook.dk - All rights Reserved - Mail